Torup Marked

TORUP MARKED
Stationsvej 1, 3390 Hundested

Lokale og turister strømmer til Dyssekilde station – og staderne bugner, når Torup Marked holder åbent ti wgange i løbet af sommeren og efteråret.
”Kilometermad”: så ved du, hvor kort kartoflen har rejst – til smagens og miljøets fordel.

Mød de lokale producenter, og nyd dagens frokostmenu eller de lækre lokale varer. Slå dig ned under træerne, og nyd den spiselige have. Vi har også lokalt kunsthåndværk – og Torup bogby har åbent på den gamle station. Tog til døren. Eller prøv en el-cykel fra Sykkel.

Markedsdage 2024
Hver anden lørdag kl 10-15
8. juni
22. juni
6. juli
20. juli
3. august
17. august
31. august
14. september
28. september
12. oktober

Facebook: Torup Marked

—————————————————————————————————-

På Torup Marked kan du møde 15 – 20 stader. Herunder kan du læse om nogle af dem:

MIEs DELI tilbyder hjemmeproducerede økologibaserede delikatesser: diverse spirituosa, specialsylt til det salte og det søde køkken samt eddiker og sirupper. Alt i elegant, professionel glasemballage – meget velegnet til gaver af alle slags. Da jeg bruger virkelig store mængder af bær/frugt mv., er der ikke behov for så meget sukker i mine ting. Til gengæld er smagen helt i top. Desuden tilbyder jeg altid cirka 3-4 sukkerfrie varianter af marmelade/syltetøj.

Bakano er håndlavede kvalitetsprodukter af upcycled læder. På vores værksted redder vi lædersofaer og skindjakker fra forbrændingen ved at sy dem om til lækre tasker og accessories. Vi udfører også reparationer og laver “Tasker med minder”. Hænger farmors brugte læderjakke i skabet og samler støv? Så tag den med og få et bud på hvordan den kan forvandles til en helt personlig taske – fuld af minder <3

Jana`s tasker – både til hverdagsindkøb og en tur i byen – der er tasker , indkøbsnet . toilettasker , grillhandsker og grydelapper. Alt er syet på en gammel SINGER trædesymaskine og kun recirkulationstøj er anvendt , det er gavnligt for naturen og DIG & MIG. Kom og kig – jeg er TORUP MARKED.

LH keramik Lene Holmlund er keramiker med eget værksted i Kregme ud mod Fjorden.
LH keramik tilbyder håndlavet stentøjs-keramik til hjemmet: kopper, skåle, tallerkner, vaser, krukker, fuglebade og meget andet.
Kig forbi Torup Marked og bliv inspireret – jeg har keramik til yderst fornuftige priser, så man kan altid finde en værtindegave eller forkæle sig selv.

LH keramik udbyder også keramik-kurser. Se mere på min hjemmeside:www.LHkeramik.dk

Sølager Værksted er Halsnæs kommunens beskæftigelsestilbud for mennesker med udviklingshandicap.

Sølager producerer økologiske planter og grøntsager. Vi fokuserer på “vintersæssonen” så vi har mest spiseligt august – marts og flest planter om foråret 

Vi ses på Torup Marked og ellers i vores selvbetjente Grøntsalg der har åbent 8.00. – 20.00. Grøntsalget er en lille butik hvor man selv vejer og regner prisen ud. Der er ikke embalage så vi syntes at du skal tage dit eget indkøbsnet med!

Sølagevejen 42, 3390 Hundested

Lomholt Uld Naturlig lokal mikroproduktion af uldgarner med omtanke. For blot 100 år siden udnyttede man enhver mulig ressource i dyrehold. I dag smider mange gårde ulden ud, når fårene skal klippes. Lomholt Uld er med til at minimere dette spild ved at indsamle, sortere og klargøre råuld fra får, der har græsset året rundt på lokale marker i Nordsjælland. Ulden spindes på Hjelholt uldspinderi, håndfarves af Trine med planter, hun indsamler i vejkanter, fjordstier og skove. Med plantefarvet garn fra Lomholt Uld, får du altså et rent natur- og mikroproduceret produkt til at skabe slidstærke og varme sweatre, puder, vanter, tæpper, og andre lækre ting, med unikke farvepartier af uld produceret med omtanke.

Nordsjællands Fællesmølleritilbyder kvalitets mel. Viproducerer frisk stenkværnet mel fyldt med fibre, vitaminer, mineraler og smag – og intet andet – ingen tilsætningsstoffer. Melet er stenkværnet af Single Field korn med fuld sporbarhed, så du kan altid se på posen, hvilken gård der har leveret kornet til melet i posen. Vi anvender kun det bedste korn, og alt er dyrket i Nordsjælland. Vi har et tæt samarbejde med vores erfarne kornavlere og den lokale forarbejdning medfører et lavt Co2 aftryk. Vi sælger vores mel og brød fra bagere, der bruger vores mel – Smag og oplev forskellen.

Det Våde Får er Nordsjællands mest lokale bryggeri, vi dyrker selv kornet, høster og malter det, og brygger både traditionelle og nye spændende øltyper på det.
Desuden presser vi æblemost af æblerne fra vores 300 træer og tapper honning fra vores 4 bistader.
Læs mere på vores hjemmeside: detvådefår.dk
Vi er på markedet alle 10 gange

Polyvin laver cider og frugtvine. Helt naturligt. På Dyssekilde Station, i det gamle fyrrum. Med håndplukket frugt fra naboernes baghaver og Østerbjerg plantage. Vi åbner døren til Torup Marked, og du er velkommen til at tage et kig i vores produktionslokale eller få en smagsprøve.”

Blomsterfællesskabet har blomster dyrket på egne marker i Økolandsbyen Dyssekilde.Blomsterne dyrkes uden sprøjtegift og vandes med opsamlet regnvand. Vi kalder vores blomster for slowflowers. Vi sælger blomster til private og virksomheder både som buketter og løst i spande. Bestillinger modtages på tlf. 50228303 eller på info@blomsterfaellesskabet.dk. Du kan finde vores selvbetjenings-Blomsterskab på parkeringspladsen i Dyssekilde. I selvbetjeningsskabet finder du udplantningsplanter og buketter alt efter årstiden. Du finder blomsterfællesskabet på Torup Marked hele sommeren.

Kornsang er Torups lokale brødfabrik. Vi bager udelukkende med lokalt dyrket korn fra Nordsjællands Fællesmølleri. Det meste mel maler vi på egen stenkværn umiddelbart før bagningen. Brødene hæver på en surdej fremstillet af Torups flotteste og bedste æbletræ. Brødet sælges til dagligt fra Helsekostbutikken Taxacum i Torup, men disribueres i EL-bil til cafeer, institutioner og butikker i KBK og Nordsjæland. Bygningen, som  huser Kornsang, Taraxacum og Torup Spisehus  er opført i super bæredygtige materialer med solceller, varmepumper og regnvandsopsamling.

På gården Garbolund som ligger i Annisse 19 kilometer fra Torup blev der i 2003 plantet 1000 vinstokke, og i dag har gården 8.500 vinstokke.

I 2014 blev Garbolund den ene af Danmarks 3 første naturvinsproducenter og har siden kun produceret naturvin.

Vinens økologiske druer dyrkes på Garbolund. Druernes naturlige mikroflora er med til at skabe vinens spontane fermentering, som giver hver batch en unik karakter medduft- og smagsnoter frembragt af druer høstet på en nordsjællandsk bakkeskråning. Vinens er uden tilsætningsstoffer, og dens svovl er primært fremkommet naturligt under fermenteringen. Vi sælger sommeren igennem Garbolunds naturvine på Torup Marked, hvor vi også giver smagsprøver og fortæller om de forskellige vine.

 ed gårdens dyr eller på et af vores børneyogahold. Vi er ved at opstarte et initiativ, hvor vi vil invitere lokalområdets børn til udeskole på JORD samt alle grønne fingre til at blive JORDbundne i vores kommende JORD til Bord koncept, hvor man kan være del af vores nye fælles køkkenhave på JORD. På Torupmarked vil vi sælge egne produkter fra JORD såsom årstidens grønt, egen urte te, blomsterfrø, øko æg samt årstidens saft. Vi vil desuden sælge egne børnebøger og yoga udstyr til børn.

Bike and Bake er italieneren Michele Lucarelli, der laver autentiske pizzaer af gode råvarer. Det hele startede med en pizzacykel – deraf kom navnet Bike and Bake. Siden hen er firmaet vokset og på markedet medbringer vi typisk vores pizzatrailer, hvorfra vi vil forkæle jer med brandvarme velsmagende pizzaer.
Bike and Bake er normalt en cateringvirksomhed, der lever af at rejse rundt med vores mobile pizzeria og lave pizzaer til private fester og firmafester. Vi har vores køkken i Lynæs, men drømmer om at åbne vores egen cafe, så vi også kan forkæle vores gæster og bringe mennesker sammen om mad og hygge om vinteren. Følg med på vores sociale medier, hvis du vil opdateres om alt det, vi har gang i.
Bike and Bake

C/o Michele Lucarelli
Frederiksværkvej 15
3390 Hundested DK

Spisekammer 24 boden En flok Spisekammer Halsnæs medlemmer har i år slået sig sammen og skiftes til at stå for en bod med fælles produkter.

Boden kommer til at være åben lige til højre for indgangen og sælger ud over egne varer også spisekammerets kogebog

Arresø plantage, Engmosegaard, Tothaven og Højbakkegård og flere er med i boden

Alle stadeholdere kan få en tekst her. Skriv til Jens: kontakt@spisekammerhalsnæs.dk hvis du vil med:-)

Kontakt til Torup Marked – Peter Plant tlf. 26 30 66 57