Køb udskæringer af okse- og svinekød fra gårdens egen besætning samt grøntsager og blomster i sæson. Familien Andreasen har drevet landbrug i Sverkilstrup i fire generationer, og alt fra gården er naturligvis økologisk. Mælk sælges fra stalddøren, mens oksekød, svinekød, honning, grøntsager, mel og kerner sælges direkte fra gårdbutikken, på lokale markeder og til spisesteder i nærområdet.
Hans Christian Andreasen
Sverkilstrup Byvej 8, Sverkilstrup, 3390 Hundested
Telefon 20 49 35 43
E-Mail: kontakt@engmosegaard.com
Hans Christian Andreasen er økologisk mælkeproducent. Foruden de 140 malkekøer og opdrættet, som udgør den primære produktion, producerer familien Andreasen økologisk oksekød, svinekød og grøntsager.
Har du været til Økodag i Halsnæs, så har du allerede besøgt Engmosegaard. Siden økologiomlægningen i 2012 har Engmosegaard nemlig hvert forår åbnet dørene for alle interesserede, når køerne er kommet på græs efter en vinter i stalden.
Mælken hentes hver dag af Arla, mens der sælges økologisk oksekød, svinekød og grøntsager direkte fra gården.
Følg med på Engmosegaards Facebook og Instagram, hvor der løbende opdateres fra hverdagen, påmindes om Økodag og meddeles, når der er åbent for salg direkte fra gården. Engmosegaards produkter findes desuden også på Torup Marked.