Nordsjællands Fællesmølleri er etableret af et fællesskab af kornproducenter og lokale melentusiaster. Fem lokale landmænd har sammen med foreningerne Spisekammer Halsnæs og Gribskov Spisekammer været initiativtagere til mølleriet.
Der anvendes korn fra mølleriets medejere og andre passionerede kornproducenter fra Nordsjælland.
Kvalitet
Vi bruger hele kernen, også kimen og skaldelene, og derfor er vores fuldkornsmel fyldt med fibre, vitaminer og mineraler.
I poserne fra Fællesmølleriet finder du kun mel og intet andet. Ingen tilsætning af ascorbinsyre, bageenzymer eller andet fyldstof.
Vi producerer udelukkende vores mel på bestilling, så det ligger kortest muligt tid på lager, inden det kommer ud til forbrugeren eller forhandleren.
Lokalt
Når du køber mel fra Nordsjællands Fællesmølleri er det ikke helt tilfældigt, hvad der er i posen. Der er nemlig kun mel af korn, der er dyrket lokalt i Nordsjælland. Derfor kan vi uden tøven sige, at vores mel er 100% lokalt dyrket.
Ærligt
Kornet kommer udelukkende fra nordsjællandske landbrug og vi kan fortælle dig præcis hvilken gård kornet i posen kommer fra – og vi gør det faktisk – det står nemlig på posen.
At landmændene er vores naboer betyder også, at kornets rejse er ganske kort – fra mark til mølle og derefter ud til butikker og producenter.
Nordsjællands Fællesmølleri A/S
Amtsvejen 280
3390 Hundested
Mail: info@faellesmoelleri.com
Telefon 21 28 72 27
Facebook: Nordsjællands Fællesmølleri
Instagram: Nordsjællands Fællesmølleri